Klimakrisen er den altoverskyggende samfundsudfordring, som samtidig rummer uendelige muligheder for dygtige fondspionerer, der har modet til at indtage nyt, uopdyrket, filantropisk land.
Det mener både Danmarks grønne tænketank Concito, WWF Verdensnaturfonden og Rådet for Grøn Omstilling.
Borgerinddragelse, transport, landbrug, mobilitet, infrastruktur og et videnscenter for grøn finansiering er nogle af de områder, hvor fonde ifølge eksperterne kunne gøre en afgørende forskel.
”Money talks, og lige nu har vi en situation, hvor pensionskasser og andre institutionelle investorer diskuterer, hvilken rolle de skal spille i forhold til klimahandling. De vil ikke gå på kompromis med deres afkastgrad, og når de går ind og understøtter klimahandling med grønne investeringer, kalder de det for alternative investeringer,” siger Jarl Krausing, vicedirektør i Danmarks grønne tænketank Concito.
Vi har brug for et videnscenter, der kan understøtte grøn finansiering og regulering på området
Jarl Krausing – vicedirektør i Danmarks grønne tænketank Concito
”Så vi har brug for et videnscenter, der kan understøtte grøn finansiering og regulering på området, så vi får skabt et finansielt system, hvor grønne investeringer er førstevalg. Sådan et videnscenter kunne fondene støtte, for vi kommer ikke i mål med målene i Parisaftalen, hvis ikke investorerne er med,” understreger han.
Behovet for handling er enormt. Den 20. marts udkom FN’s klimapanel IPCC med en statusrapport, der viste, at den globale udledning af drivhusgasser er blevet større de sidste 10 år, og at den globale opvarmning foregår med en hidtil uset hastighed.
Serie: Nyt Filantropisk LandDer er trængsel i mange af de populære felter på fondenes filantropiske spilleplade.
Med over 4.000 uddelende fonde og 26 milliarder kroner i årlige uddelinger kan det være svært at finde sig en ledig i plads i det filantropiske landskab.
I serien Nyt Filantropisk Land sætter vi lys på en række huller i det filantropiske marked, hvor der stadig er albuerum for fonde, der kan og vil bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer.
I denne uge ser vi på mulighederne for at integrere klima i uddelingspolitikkerne
I sidste uge beskrev vi mulighederne på ældreområdet, som også udgør et filantropisk ørkenland
Den 28. marts ramte Danmark sin ’Overshoot Day’, og Danmark havde dermed som et af de første lande i verden allerede opbrugt sine ressourcer for 2023. Resten af året bruger vi flere ressourcer, end jorden naturligt kan nå at genskabe.
Så der er i den grad behov for fælles front, hvis vi skal nå i mål med Parisaftalens bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser, mener Concito.
Byudvikling og søtransport
Det er ikke kun i forhold til at skabe mere viden om de rigtige investeringer, at fondene kunne bidrage til at mindske de negative effekter af klimakrisen.
Fondene ville eksempelvis også kunne gøre en forskel ved at støtte projekter med modeller for byudvikling baseret på hensyn til mobilitet og mindre færdsel.
”Vi har behov for at lave byudvikling med meget mindre transportbelastning, og her kunne fondene med fordel gå ind og lave nogle pilotprojekter i byer af forskellig størrelse, fordi byerne har forskellige udfordringer. De store knudepunkter – hele organiseringen af tung transport – er også et vigtigt område at have fokus på,” siger Jarl Krausing.
Han peger også på søtransport som et område, hvor fondsstøtte og strategisk filantropi kunne gavne klimaet.
”Vi skal have et meget større fokus på søtransport. Ikke shipping, men al den færgesejlads vi har her i Danmark. Her kunne fonde støtte op om både elektrificerede færger og hele batteristrukturen i havnene,” mener Jarl Krausing.
Transport fylder meget i de danske CO2-udledninger, og selvom EU fra 2035 har besluttet at forbyde salg af nye diesel- og benzindrevne biler og varevogne, så ser Jarl Krausing et stort behov for at have fokus på hele infrastrukturdiskussionen.
”I Danmark er basisscenariet stadig, at man antager, at der i 2030 er kommet mellem 600.000 og 700.000 flere biler end i dag. Her kan fondene hjælpe med at sætte fokus på – og finde løsninger på, hvordan vi undgår så mange flere biler,” mener Jarl Krausing.
Et bæredygtigt landbrug
Omstillingen af landbruget er et andet område, hvor fondene kunne gøre stor gavn i forhold til klimaforbedringer.
”Vi mangler viden, nye tilgange, nye produktionsformer af eksisterende produkter og nye mere plantebaserede fødevarer, og vi mangler en incitamentsstruktur for unge landmænd til at omlægge til mere bæredygtigt landbrug. På alle områder kan fondene bidrage,” mener Jarl Krausing.
Derudover opfordrer Jarl Krausing til, at fondene i højere grad støtter projekter, hvor klima og biodiversitet tænkes sammen.
Samtidig sker der en masse omkring både en ny naturlov, Biodiversitetsrådet samt ny EU-regulering, der forpligter en lang række danske virksomheder til at have styr på deres værdikæder.
”Virksomhederne skal dokumentere, hvordan de håndterer klimaaftryk og arbejder med biodiversitet, og der er brug for både viden, konkret handling og hjælp til, hvordan virksomhederne skal gribe det an. Her kunne fondene også hjælpe til,” siger Jarl Krausing.
Alle fonde kan få et klimaperspektiv
Borgerinddragelse er også et område, hvor fondene kunne gøre en forskel.
”Der foregår forskellige ting i forhold til borgerinddragelse, sådan lidt ad hoc, men vi har brug for at få det op i storskala. Så borgerne får øje på, hvad de selv kan gøre – her kunne fondene også gå ind,” mener Jarl Krausing.
”Fortællingen om, at Danmark er et grønt foregangsland, er hul og hyklerisk. Den individuelle borger i Danmark ligger i top-10 i verden, både når det gælder CO2-udledninger, vandforbrug, materialeforbrug og arealanvendelse. Så vi har virkelig ansvar for at omlægge vores livsstil, så vi kan minimere vores globale klimaaftryk, og det arbejde kan fonde også hjælpe med,” fortsætter han.
Når fondene hidtil ikke har sendt så mange midler mod klimaområdet, tror Jarl Krausing, det er historisk.
”Fonde er formålsbestemte, og det tager tid at omlægge strategier, men med den vigtighed – med den klimakrise vi står over for – må og skal man som filantropisk fond have et klimaperspektiv,” mener Jarl Krausing.
Tropisk regnskov er afgørende
Tropisk regnskov er et andet område, hvor fondene kan gøre en mærkbar forskel.
Ifølge Bo Øksnebjerg, generalsekretær hos WWF Verdensnaturfonden, skal 25-30 procent af reduktionsmålene i Parisaftalen komme fra natur og biodiversitet, og på det felt er bevarelse og plantning af ny regnskov det allervigtigste område.
”Et træ er fyldt med CO2 – allermest i tropisk regnskov. Så hvis vi fælder et træ, tilføjer vi både ny CO2 til atmosfæren, og vi mister en maskine til at optage CO2. Lige nu fælder og brænder vi så meget regnskov af årligt, så mængden af den CO2 svarer til CO2-udledningerne fra al verdens transport inklusive fly på et år,” fortæller Bo Øksnebjerg.
En alarmerende virkelighed, som må og skal vendes, og her kan de danske fonde bidrage to steder i kæden, mener Bo Øksnebjerg.
”Finansiering af bevarelse og plantning af natur – og især tropisk regnskov er voldsomt underfinansieret, og fondsstøtte vil kunne hjælpe både i forprojekterne, og når projekterne for genopretning og øget regnskov er oppe at køre,” fortæller han.
Især forprojekterne er vanskelige at få finansieret.
Når WWF Verdensnaturfonden laver projekter omkring regnskov, følger organisationen modeller fra FN. For eksempel i Brasilien, hvor de hjælper fattige mennesker til andre jobs, så de ikke længere har behov for at fælde regnskov – og der i stedet bliver lavet nationalparker med regnskov i området.
”Når vi har lavet et stort regnskovsområde på størrelse med Møn, Lolland og Falster tilsammen, så koster det omkring 15-20 millioner kroner i forberedende arbejde. For det kræver et meget stort arbejde med at få aftaler på plads, lave hele setuppet omkring en nationalpark, lave satellitovervågning, CO2-udregninger og alt muligt andet, men det er nærmest umuligt at få finansieret forprojekterne, så her kan fonde gøre en afgørende forskel,” siger Bo Øksnebjerg.
”For ved at støtte scopingen giver man de fonde og virksomheder, der gerne vil støtte selve implementeringen af regnskovsprojekter mulighed for at gøre noget for klimaet og naturen. Mange kan have svært ved at overskue usikkerheden ved de forberedende projekter,” fortsætter han.
Vision om bidrag fra alle fonde
Nationalt i Danmark er plantning af blivende skov og plantning af ålegræs nogle af de områder, hvor fonde med fordel kunne gå ind, men også reduktion af danskernes CO2-aftryk er et vigtigt område, hvor fondsstøtte kunne gøre stor nytte.
”Der er masser af startup-virksomheder, der arbejder med konkrete løsninger på klimakrisen, men hele spørgsmålet om, hvordan vi får danskerne til at ændre vaner og forbruge mindre, skal op i storskala. Så fondene kunne hjælpe ved at støtte projekter med oplysning, uddannelse og konkrete initiativer i forhold til affald, genbrug og hele tanken om ’Nature positive’ – altså hvordan giver vi mere tilbage, end vi tager,” siger Bo Øksnebjerg.
Helt overordnet har han en drøm, om at fondene vil se klimakrisen som en samfundsudfordring, som de vil tage på sig – ligegyldigt, hvordan deres fundats er skruet sammen.
Skal der bruges en hektar til museet – så giv fire hektar skov, så man kompenserer for alle de ressourcer, vi har brugt gennem de sidste mange år
Bo Øksnebjerg – Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
”Vi har et timingproblem. Hvis vi skal vende kurven for naturen inden 2030 og nå målene i Parisaftalen, skal vi op i et helt andet tempo, og her er min vision, at alle fonde siger; de næste 15 år giver vi minimum fem procent af vores uddelinger til klima. For får vi ikke reddet planeten, er der ikke noget, der hedder kultur, videnskab eller hvad fondene nu uddeler til. Så mit håb er, at fondene vil rykke helt op i gear på klima, natur og biodiversitet,” pointerer Bo Øksnebjerg.
Han mener også, fondene kan bidrage positivt på klimaområdet ved altid at tænke ’Nature Positive’ ind i deres uddelinger.
”Hvis fonde giver støtte til et nyt museum eller et oplevelsescenter til børn, kan fondene gøre en forskel ved at stille krav om fokus på klima og biodiversitet. Både i forhold til byggematerialer, energioptimering, men også arealudtag. Skal der bruges en hektar til museet – så giv fire hektar skov, så man kompenserer for alle de ressourcer, vi har brugt gennem de sidste mange år,” siger han.
Fælles satsninger
Hos Rådet for Grøn Omstilling, der tidligere hed Det Økologiske Råd, mener direktør Bjarke Møller også, at fondene kan gøre en forskel i forhold til klimaforbedringer inden for områder som transport, landbrug og industri.
”Vi har brug for at omlægge hele samfundet – den måde vi producerer på og forbruger på. Altså langsigtet, strategisk tænkning, som kan sikre, at vores samfund bliver klimavenligt og bæredygtigt hele vejen rundt,” siger Bjarke Møller.
Kunne man forestille sig flere fonde gik sammen om fælles satsninger
Bjarke Møller – Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
”Vi har brug for fondene til den omstillingsrejse, og lige nu går det for langsomt. Kunne man forestille sig flere fonde gik sammen om fælles satsninger – for eksempel om at gøre frigøre Danmark fra fossile brændstoffer. Det kunne være spændende og virkelig løfte noget,” fortsætter han.
Generelt opfordrer han fondene til at have det lange lys på – i stedet for at give til en masse små enkeltprojekter, når det gælder klimahandling. Og samtidig tænke klima, biodiversitet og natur som en helhed, der sammen kan løse den samfundsudfordring, som klimakrisen er.
”Samtidig kan fondene med fordel tænke i et europæisk perspektiv. For lige nu er det meget EU, der sætter standarderne inden for klimahandling – på blandt andet sol, vind og skrappe energioptimeringskrav. Det spreder sig lynhurtigt til andre dele af verden. Så kan fonde flytte noget i EU, kan de også flytte noget på det globale plan,” siger Bjarke Møller.
Faldende klimabevillinger
Til trods for både et stort behov og en markant stigning i fondenes bevillinger over de seneste år, er bevillingerne til klimaområdet faldet.
Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse over fondenes uddelinger i 2021 steg fondenes samlede bevillinger med 6,3 milliarder kroner fra 2020-2021, men fondenes bevillinger til ’Natur- og miljøformål’ faldt med godt 43 procent. Fra 1,3 milliarder kroner i 2020 til 731 millioner kroner i 2021.
Kigger man på underkategorien ’Klima’, blev der i 2020 bevilget 773 millioner kroner. Det tal faldt i 2021 til 211 millioner kroner – et fald på knap 73 procent.
Og i underkategorien ’Natur’ faldt fondenes støtte også: Fra 433 millioner kroner i 2020 til 300 millioner kroner i 2021.
Statistikken omkring klima har længe været under beskydning, fordi den hidtil ikke har været opdelt i klimatilpasninger og klimaforebyggelse. Fremover ændrer Danmarks Statistik dog fondsstatistikken for at gøre den mere retvisende.
Ud over opdeling i netop klimatilpasninger og klimaforebyggelse vil fondenes forskningsbevillinger inden for klimaområdet fremover også kunne ses i statistikken for ’Natur, miljø, klima’.
Foregangsfonde
Flere fonde har allerede fokus på klima. Hempel Fonden har med deres biodiversitetsstrategi for 2022-2024 netop fokus på tropisk regnskov, og fonden har afsat 160 millioner kroner til strategien.
Bitten og Mads Clausens Fond har været drivende i udviklingen af ProjectZero, der har som mål - gennem omstilling af energisystemet - at reducere Sønderborg-områdets CO2-udledning til nul i 2029 og samtidig skabe nye kompetencer og grønne jobs.
Velux Fonden og Villum Fonden gav i 2021 320 millioner kroner til ’70i30’-projektet, hvor fondene sammen med en bred partnerskabskreds over fem år har fokus på bedre klimadata, klimaviden i spil, klimakommunikation, folkeligt engagement i klimasagen og klimaundervisning.
Netop Villum Fonden etablerede i 2014 den internationale klimafond KR Foundation, som udelukkende har fokus på klima.
Foreningen Realdania er også en filantropiske aktør med fokus på klima. Realdania har især haft fokus på klimasikringsprojekter, men fokus er i dag i lige så høj grad at forebygge klimakrisen.
I januar i år lancerede Realdania sammen med Villum Fonden projekt ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet´, som har til formål at skabe bæredygtige nye boliger og reducere byggeriets CO2-aftryk med 75 procent. Projektet er støttet med i alt 60 millioner kroner.
